Mængde: 1 brød/2 kg dej
Focaccia alla Gusto
Det her brød, har jeg brugt de sidste måneder på at udvikle så det bliver så godt som over hovedet muligst. Men det har uden tvivl ikke været nemt, jeg har i flere omgange justerede på opskriften så jeg sikrede mig det allerbedst glutennetværk.
Det her brød er mega lækkert og luftigt, med store luftbobler inden i brødet. Udover det består brødet af en dyb aromatisk smag af rug og god kvalitets vare. Selve smagen i brødet, er meget dominerende. Derfor kan det være godt med noget smør til, måske endda pisket. Derfor har jeg lagt en opskrift til pisket smør, her under.
Ingredienser:
- 100 g Semolina mel
- 110 g Grahamsmel
- 425 g tipo 00 mel
- 430 g Manitoba mel
- 25 g gær (frisk)
- 870 ml koldt vand
- 38 g fint salt
- 1 tsk mørk maltsirup
- fedtspray
- 1 dl solsikkeolie

fremgangsmåde:
- Først tager du og blander vandet og gæren i en røreskål, til det er opløst.
- så tager du og blander din semolina og grahamsmel i med en grydeske.
- du sætter røreskålen på røremaskinen, og røre nænsomt tipo 00 og Manitobamelet i.
- når det har samlet sig til en ensartet masse, rører du salten i, og lader den køre til dejen slipper siderne. Det tager omkring 10-12 minutter.
- imens dejen bliver kørt på røremaskinen og danner et fantastisk glutennetværk. Tager du en bradepande eller en gastrobakke, og sprayer den med fedtspray så bagepapiret kan sidde fast. Bagepapiret skal kun ligge i bunden af bradepanden eller gastrobakken.
- når bagepapiret sidder fast i bunden, tager du en dl solsikke olie og fordeler i bunden. For en sikkerhedsskyld så spray siderne med noget fedtspray, så dejen ikke klister fast.
- du tager din gennemkørte dej op i bakken, og strammer den op.
- så lader du den hæve natten over evt. i køleskabet indtil den er klar til at blive bagt.
- bag brødet ved 230 varmluft med vand i bunden af ovnen, i 15-20 minutter.
Så har du det allerlækreste brød. Du kan lave lækre sandwich, spise det til suppe og meget mere. Hvis brødet det bliver får gammelt, så tøv ikke for du behøver ikke at smide det ud. Du kan lave lækre brødcroutoner eller rasp af det gamle brød.
Men uden smørelse på brødet, kan det i længden blive lidt kedeligt. Så her kommer en opskrift til hjemmepisket smør, og hvis man har lyst kan man putte lidt citronskal i. Alle har hver sin smag, og jeg fortrækker en pisket smør uden.
Pisket smør, når det er bedst:
Ingredienser:
- 250 g smør stuetemperatur
- 30 g kærnemælk
- et nip salt
- evt. citronskal
fremgangsmåde:
- Tag alt smøren og pisk sammen til den bliver luftig.
- Når smøren er luftig, putter du alt kærnemælken i og lader det rører sammen.
- Når massen har kørt i et par minutter, er den klar.
- smag til med et nip salt, og evt. lidt citronskal.
På få minutter har man en lækker luftige pisket smør, og hvis man er ekstra kreativ. Kan man selv bestemme hvad der skal i får at ændre smagen til andet end bare smør. Det kan være du putter lidt tomatpure, så smøren får en rødlig farve. Det kan også være noget helt andet, det er kun op til dig hvad du vil have at den skal smage af.
